Om Genau Film

Genau Film producerer video fra idé til færdigt produkt – fx portrætter, interviews, promo’er, instruktionsfilm, dækning af events, kampagnefilm og videocontent til sociale medier.

Firmaet har base i København og ejes/drives af mig, Helle Kjærsgaard, der står for hele processen – dvs. skrive, caste, filme, interviewe, instruere og klippe.

Jeg har en solid erfaring indenfor kommunikation og video – herunder fra Red Barnet, hvor jeg har arbejdet over 15 år som kommunikationschef mm. Med mig og Genau Film får du derfor en bred faglighed, der kender kundens perspektiv og gør mig i stand til at producere videoer selvstændigt, professionelt og uden fordyrende mellemled.

I de fleste produktioner står jeg selv for hele processen, men jeg har også et godt netværk af dygtige filmfolk, som jeg kan hyre ind til dele af produktionen, hvis der er behov for det.

Genau Films kunder er primært organisationer, institutioner og foreninger, der på hver deres måde arbejder for at gøre verden til et bedre sted.

Foto af Kim Wendt